Følgende handelsbetingelser (herefter kaldet “Handelsbetingelserne”) gælder for brugen af tjenester udbudt af GO1 (herefter kaldet “GO1”) på hjemmesiden Go1ltd.com (herefter kaldet “Platformen”). Handelsbetingelserne er således gældende for alle kunder (herefter “Kunden”), der vælger at benytte sig af GO1 tjenester, herunder både virtuel adresse-service og fysisk udlejning af kontorpladser.
Virksomhedsoplysninger
Group Nextvizion LTD
128 City Road – London, United Kingdom
Company Number: 13980746
1.1. GO1 tilbyder både virtuelle og fysiske kontortjenester, herunder registrering af virksomhedsadresse, posthåndtering, og udlejning af kontorpladser
2.1. GO1 tilbyder en type virtuelle adresser: c/o adresse .
2.2. c/o adresse: Denne service koster DKK 89 pr. måned og giver Kunden lov til at oprette deres virksomhed på vores adresse som en c/o adresse.
Eksempel: [Navnet på din virksomhed] c/o GO1 – Nordbirkvej 4- 5240- Odense NØ
2.5. Kunden skal vælge en af følgende for pakker: a) Opbevaret til afhentning. b) Videresendt. 2.6. GO1 forbeholder sig retten til at nægte modtagelse af visse pakker, herunder men ikke begrænset til:
a) Pakker som formodes at have et ulovligt indhold. b) Pakker som lugter eller lækker. c) Pakker som er meget store eller tunge.
2.7. GO1 forbeholder sig retten til at afvise visse Kunder uden forklaring eller begrundelse. GO1 kan nægte at acceptere en kundes anmodning om abonnement på tjenesten, herunder men ikke begrænset til tilfælde hvor GO1 vurderer, at Kundens hensigt med tjenesten ikke er i overensstemmelse med GO1’s interne politikker eller lovgivningen.
2.8. Kunden er forpligtet til straks at meddele følgende ændringer:
a) Ændringer i ejerkredsen. b) Ændringer i ledelsen. c) Ændring af privat hjemmeadresse. d) Ændring af kontaktoplysninger.
Meddelelser om disse ændringer skal sendes til go1@go1ltd.com, og det er Kundens ansvar at sikre, at GO1 altid har opdaterede og korrekte oplysninger.
2.9. GO1 forbeholder sig retten til at ændre Handelsbetingelserne. Enhver ændring i Handelsbetingelserne vil blive meddelt Kunden pr. mail og vil træde i kraft tidligst en måned efter meddelelse.
3.1. Opbevaring af breve: Breve opbevares i maksimalt 1 måned. Herefter bliver de destrueret.
3.2. Opbevaring af pakker: Pakker opbevares i maksimalt 30 dage. Herefter bliver de kasseret. GO1 sender et varsel ud via. e-mail 14 dage før pakker kasseres.
3.3. Videresendelse af breve: Kunden kan vælge at få breve videresendt mod et gebyr på DKK 20,- + porto ekskl. moms.
3.4. Videresendelse af pakker: Kunden kan vælge at få pakker videresendt mod et gebyr på DKK 40,- + porto ekskl. moms.
5.1. Abonnementsbetalingen for den virtuelle adresse-service gennemføres via Stripe. Prisen for c/o-abonnementet er DKK 89 ekskl. moms pr. CVR-nummer pr. måned.
6.1. Virtuelle c/o adresser skal opsiges skriftligt via go1@go1ltd.com. Opsigelsen er gyldig, når Kunden har modtaget en bekræftelse på opsigelsen.
6.3. Gyldigheden af opsigelsen af abonnementet på virtuelle kontortjenester er betinget af, at Kunden officielt ophører med at anvende GO1‘s adresse som sin registrerede virksomhedsadresse. Det påhviler Kunden at sikre, at denne adresseændring er registreret hos de relevante myndigheder inden for 7 hverdage efter abonnementsperiodens udløb. Såfremt Kunden ikke har fuldført denne adresseændring inden den angivne frist, vil opsigelsen ikke anses for at være gyldig, og GO1 vil fortsætte med at fakturere for den efterfølgende måned.
7.1. Manglende betaling medfører i første omgang, at Kunden modtager et rykkergebyr. Ved gentagende misligholdelse vil beløbet blive sendt til inkasso og kan i sidste ende resultere i, at kundeforholdet opsiges.
7.2. GO1 kan bringe en aftale til øjeblikkeligt ophør ved at give Kunden besked herom, hvis:
a) Kunden misligholder Handelsbetingelserne. b) Kunden bliver insolvent, Kundens selskab får afsagt konkursdekret, eller Kundens selskab bliver taget under tvangsopløsning. c) Kunden overtræder gældende lovgivning eller retsforskrifter med hensyn til Kundens virksomheds adfærd. d) Hvis GO1 bliver underrettet af en offentlig myndighed, eller anden lovgivende instans, om at der er begrundet mistanke om, at Kunden udøver kriminelle aktiviteter eller andre aktiviteter som er uforenelig med gældende lovgivning.
9.1. Det er op til Kunden at sikre, at anvendelsen af Servicen ikke er uforenelig med Kundens selskabs formål eller driften af samme.
9.2. GO1 påtager sig intet ansvar for direkte, indirekte, hændelige, særlige eller følgeskader, herunder tab af fortjeneste, omsætning, goodwill eller data, der måtte opstå som følge af brugen af Servicen.
9.3. GO1 fraskriver sig ethvert ansvar for skader, tab eller forstyrrelser forårsaget af force majeure-hændelser eller andre begivenheder uden for vores rimelige kontrol, herunder men ikke begrænset til naturkatastrofer, strejker, tekniske fejl eller svigt i tredjepartsleverandørers tjenester.
10.1. GO1 behandler personoplysninger i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Læs nærmere om håndtering af personoplysninger i The Blue Office’s persondatapolitik.
10.2. Da Servicen er omfattet af hvidvaskloven, er GO1 forpligtet til at behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med hvidvaskloven. Behandlingen af dine persondata er nødvendig af hensyn til en retlig forpligtelse.
11.1. Enhver tvist, der måtte udspringe af Servicen eller heraf følgende tvister, herunder Handelsbetingelsernes omfang eller gyldighed, er underlagt dansk ret og danske domstoles enekompetence.
.
Som dataansvarlig jf. GDPR, så har vi følgende behandlingsaktiviteter.
Når du besøger vores hjemmeside, så anvender vi cookies for at hjemmesiden kan fungere, hvilket du kan læse mere om i vores cookiepolitik.
Når du har spørgsmål til vores side, eller ønsker at høre mere om vores services, så kan du kontakte os via:
Kontaktformular
Telefon
Online chat
Herigennem vil vi behandle dine personoplysninger, så vi kan indgå i en dialog med dig fx svare på spørgsmål om vores ydelser. Vi behandler kun den information, som du giver os i forbindelse med vores kommunikation. Vi vil typisk behandle følgende almindelige oplysninger: navn, email, telefonnummer. Vores hjemmel til at behandle disse personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra f. Vi sletter vores kommunikation med dig når det står klart om du ønsker vores ydelser eller ej. Skulle der i et særligt tilfælde opstå et behov for at opbevare dine personoplysninger i længere tid, så vil dette kunne være tilfældet.
Vi har behov for at kommunikere med vores kunder, så vi sikrer os, at ydelsen leveres korrekt. Herigennem kan vi behandle oplysninger om navn, adresse, ydelser, særlige aftaler, betalingsinformationer og lignende. Hjemlen til at behandle disse personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra b. Når ydelsen er leveret og eventuelle udestående er afsluttede, så vil vi umiddelbart herefter slette personoplysningerne.
Vi har et nyhedsbrev, som det er frivilligt at tilmelde sig – og du kan altid framelde dig dette igen. Formålet med nyhedsbrevet er at sende de tilmeldte mails med ny information fra virksomheden, som kan omhandle nyt indhold på hjemmesiden, annoncering af vores ydelser. Vi vil kun sende dig mails, hvis du har givet dit aktive samtykke til dette. Det kræver i første omgang, at du angiver din mailadresse, som vi efterfølgende sender en mail til, således at du kan bekræfte tilmeldingen. På denne måde, så sikrer vi, at du rent faktisk selv har tilmeldt dig nyhedsbrevet dvs. afgivet aktivt samtykke. Vores hjemmel til at behandle dine personoplysninger (dvs. mailadressen) i forbindelse med nyhedsbrevet vil være databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra a. Vi vil behandle dine personoplysninger, så længe at du stadig er tilmeldt nyhedsbrevet. Ved afmeldelse af nyhedsbrevet, så stopper vi også med at sende dette til dig. Har vi ikke sendt dig et nyhedsbrev i 1 år, så bortfalder dit samtykke som følge af vores passivitet. Ved framelding af nyhedsbrevet, så gemmer vi dit nu tidligere samtykke i 2 år efter, at det senest er anvendt pga. forældelseskrav jf. Forbrugerombudsmandens spamvejledning afsnit 11.3.
Vi skal gemme alle regnskabsbilag jf. bogføringsloven. Det betyder, at vi gemmer fakturaer og lignende bilag til brug for regnskabsføring. Heraf kan der fremgå almindelige personoplysninger som navn, adresse, ydelsesbeskrivelse.Vores hjemmel til at behandle personoplysninger til bogføringen er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.1 litra.Vi opbevarer disse oplysninger i minimum 5 år efter at indeværende regnskabsår er afsluttet.
Vi tager glædeligt imod jobansøgninger med henblik på at vurdere om de matcher et ansættelsesbehov i vores virksomhed. Hvis du sender din jobansøgning til os, så er vores hjemmel til at behandle dine personoplysninger databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra f. Hvis du har sendt en uopfordret ansøgning, så vil vi med det samme vurdere om din ansøgning er relevant, og herefter slette dine oplysninger igen, hvis der ikke er et match. Hvis du har sendt en ansøgning til et opslået job, så vil vi bortskaffe din ansøgning i det tilfælde, at du ikke ansættes, og umiddelbart efter at den rette kandidat er fundet til jobbet. Hvis du indgår i et rekrutteringsforløb og/elleransættes til jobbet, så vil vi give dig særskilt information om hvordan, at vi behandler dine personoplysninger i denne forbindelse.
Få kan klare alt selv, og det samme gælder os. Vi har derfor samarbejdspartnere, samt benytter os af leverandører, hvoraf nogle kan være databehandlere. Eksterne leverandører kan eksempelvis levere systemer til at organisere vores arbejde, services, rådgivning, IT-hosting eller markedsføring. Vores databehandlere inkluderer:
Stripe: Stripe er vores betroede partner, som vi bruger til at håndtere betalinger. De sikrer, at alle betalingsoplysninger bliver behandlet sikkert og i overensstemmelse med de gældende love og standarder for betalingstransaktioner. Stripe leverer en pålidelig og sikker platform, der beskytter dine finansielle data under hele betalingsprocessen.
Det er vores ansvar at sikre, at dine personoplysninger behandles ordentligt. Derfor stiller vi høje krav til vores samarbejdspartnere, og vores partnere skal garantere, at dine personoplysninger er beskyttet.
Vi indgår derfor aftaler herom med virksomheder (databehandlere), der håndterer personoplysninger på vores vegne for at højne sikkerheden af dine personoplysninger.
Vi videregiver ikke dine personoplysninger til tredjemand.
Vi foretager ikke profilering eller automatiserede afgørelser.
Vi benytter som udgangspunkt databehandlere i EU/EØS, eller som opbevarer data i EU/EØS. I nogle tilfælde er dette ikke muligt, og her kan der benyttes databehandlere udenfor EU/EØS, hvis disse kan give dine personoplysninger en passende beskyttelse.
Vi holder behandlingen af personoplysninger sikker ved at have indført passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger. Vi har lavet risikovurderinger af vores behandling af personoplysninger, og har herefter indført passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at øge behandlingssikkerheden.
En af vores vigtigste foranstaltninger er at holde vores medarbejdere opdaterede om GDPR via løbende awareness træning, GDPR kursus, samt ved at gennemgå vores GDPR-procedurer med medarbejderne.
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte os, så vi kan hjælpe dig med dette.
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring. Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
Når vores behandling af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, så har du ret til at trække dit samtykke tilbage.
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger påwww.datatilsynet.dk. Vi vil generelt opfordre dig til at læse mere om GDPR, så du er opdateret på reglerne.
Som besøgende på vores website er du i sikre hænder. Nedenfor fremgår vores datapolitik, som omhandler de oplysninger vi indsamler for at sikre brugeroplevelsen på vores side. Ydermere beskriver vi, hvorfor du med ro i sjælen kan navigere rundt på vores side uden at bekymre dig om, om vi misbruger dine digitale fodspor på siden.
Vi anvender cookies på vores hjemeside, som er data, der gemmes på din enhed (computer, mobil, tablet el. lign). Disse data har til formål at genkende din enhed og øge brugervenligheden samtidigt med at de husker indstillinger, målretter annoncer mm.
Det er muligt at slette sine cookies og alternativt blokere dem. Sletter eller blokerer du dog dine cookies, vil de annoncer du får vist ikke være ligeså relevante for dig. Desuden vil der oftere blive vist annoncer for dig.
Slet cookies for Safari på din mac Slet cookies for Safari på din iPhone, iPad eller iPod touch Slet cookies for Google Chrome på Android enheder Slet cookies for Google Chrome på din computer Slet cookies for Microsoft Edge på din computer
Vores hjemmeside indeholder cookies fra nogle af de mest hyppige tredjeparter.
Når du tilgår vores hjemmeside registreres dine personoplysninger. Personoplysninger er informationer, som føre tilbage til dig. Dette kan b.la. være oplysninger om din computer eller mobiltelefon, IP-nummer, geografisk placering, samt din navigering på siden. Disse oplysninger kan blive brugt ifm. nyhedsbreve, konkurrencer, undersøgelser mf.
Såfremt du giver samtykke til og indtaster dit navn, e-mail, adresse, telefonnummer og betalingsoplysninger kan disse informationer også behandles. Som regel vil disse informationer kun være aktuelle at tilgå ved oprettelse af et køb eller login.
Disse oplysninger har til formål at identificere dig som bruger, sådan at de annoncer, du måtte få vist, får størst mulig relevans. Ydermere bruges oplysningerne til at registrere køb og betalinger, samt sikre at de services, som du efterspørger, bliver leveret på korrekt vis – dette kan eksempelvis være nyhedsbreve, meddelelser etc.
Der er foretaget tekniske- samt organisatoriske foranstaltninger mod at de oplysninger, vi måtte besidde, vil blive slettet, offentliggjort, manipuleret, forringet eller misbrugt i strid med lovgivningen.
Oplysningerne gemmes i den periode, som er tilladt i henhold til lovgivningen. De bliver slettet, når det ikke længere er nødvendigt at opbevare dem. Perioden for opbevaring afhænger af oplysningen samt baggrunden for opbevaring – derfor er det ikke muligt at præcisere periodens generelle længde.
De oplysninger, der er kendt, videregives til en række tredjeparter. Disse tredjeparter behandler oplysninger på vores vegne og må ikke benytte dem til egne formål. Som tidligere nævnt vil personoplysninger så som navn, e-mail, adresse mf. kun videregives, såfremt der er givet samtykke til dette. Vores databehandlere består udelukkende af selskaber i EU eller i lande, som har krav til tilstrækkelig beskyttelse af dine oplysninger.
Det er altid din ret at få oplyst præcis hvile personoplysninger, vi behandler om dig. Desuden kan du til hver en tid frabede at oplysningerne anvendes. Ydermere kan du få tilbagekaldt dit samtykke til, at oplysninger om dig bliver behandlet. Hvis oplysninger, som måtte blive behandlet, er forkerte, har du ret til at få slettet eller rettet disse. Dette sker ved at kontakte os på: go1@go1ltd.com
Føler du, at vores behandling af dine personoplysninger er forkert, og ønsker du at klage, kan du tage kontakt til Datatilsynet.
Websitet ejes og publiceres af:
Group Nextvizion LTD
GO1 tilbyder Danmarks billigste virtuelle c/o-adresse med professionel posthåndtering, skanning og videresendelse. Perfekt til både små og store virksomheder.